|
Tilbage
til forsiden

Pilgrimsvandring
i konfirmandundervisningen
”Som teolog, præst og
menneske er jeg gennem årene blevet mere og mere opmærksom
på erfaringens og sansningens betydning. Jeg er stødt ind
i erfaringen og sansningen som noget, jeg ikke kan komme udenom. I forkyndelsen
og i undervisning og samtale har jeg lært, at skal der et møde
i stand, må jeg forholde mig til det, der er og ikke til det, jeg
ville ønske, der var. Dét, den enkelte erfarer og sanser,
er et uomgængeligt udgangspunkt for al kontakt”.
 |
Anette Foged
Schultz, sognepræst, i forordet til bogen ”Pilgrimsvandring
med børn og unge”
Konfirmationsforberedelsen sigter på fortrolighed med den
kristne børnelærdom og folkekirkens gudstjeneste. Undervisningen
har både en videns- og en praksisdimension. Den nyeste pædagogiske
forskning bekræfter, at kroppen har betydning for læringen
og erfaringsdannelsen. Man lærer ikke ved at høre,
men ved at gøre. |
| |
|
| Anette Foged Schultz
har som sognepræst i Kværndrup gennem flere år undervist
ud fra pilgrimsvandring som overordnet tema for konfirmationsforberedelsen.
Det er hendes erfaring, at arbejde med pilgrimsvandring ikke kræver
særlige rammer, men kan fungere som en frugtbar tilgang også
i traditionelle dobbeltlektioner. På kurset vil Anette Foged
Schultz præsentere pilgrimsvandring som konkret arbejdsform
til konfirmandundervisningen, og videregive sine tanker om, hvordan
pilgrimsvandring pædagogisk kan bidrage til konfirmandernes
tilegnelse af kirkens tro og tradition. |
 |
 |
"Pilgrimsvandring
for børn og unge" skrevet af Anette Foged Schultz og Elisabeth
Lidel. Udkommet i 2006. Indeholder bl.a. 12 lektioner til brug i konfirmandundervisningen
med forslag til hvordan man kan undervise konfirmander og andre børn/unge
i kristendom med brug af pilgrimsvandringen og dens symbolik.
Kan købes på Religionspædagogisk Forlag.
|
|