|
Terapi - at blive sat fri til at være den du er Du er
på vej i livet Livet kan være så
kort – så hvordan vil du leve i dag? Af og til bliver vi standset
på vores vej. Af tab eller sygdom. Stress og depression er nogle af vores tids symptomer på, at vi i vores samfund har indrettet os, så mange af os ikke rigtigt trives.I livets store overgange og i kriser, hvor vi skal omstille os og tænke nyt, kan det være givende, at have et menneske at tale med. Et menneske, der har en distance til dig og dit liv, og som derfor kan se dig med den klarhed, som afstanden giver. Et menneske, somkan give dig støtte igennem processen mod en fornyelse af livet. Som psykoterapeut kan jeg følges med dig et stykke af den vej, der er din. Jeg kan hjælpe dig til opmærksomhed på dig selv, så du tydeligere kan se, hvor du er, og så du kan komme til klarhed over, hvor du ønsker at bevæge dig hen. Så du kan finde modet og styrken, til at gå den vej der er din. Anette Foged Schultz:
Jeg er cand. theol. og er gennem 7 år uddannet som gestaltterapeut hos psykoterapeut MPF, cand. theol. Bent Falk og hos Gestalt Associates Training Los Angeles. Jeg arbejder som privatpraktiserende psykoterapeut på Sydfyn og samarbejder med Bent Falk i en træningsgruppe, hvor vi uddanner præster, sygeplejersker og psykologer i gestaltterapi og sjælesorg.
I samtalen lægger jeg vægt på at skabe et tillidsfuldt og trygt rum, hvori den enkelte kan være til stede som sig selv. Respekten for det enkelte menneske er i centrum. Der er altid en rigtig god grund til, at vi er dem vi er, og gør det vi gør! Forandring er en proces, som tager tid. Vi forandrer os og skaber forandring i vores liv, når vi er parate til det.
De reaktionsmønstre, som var gode og anvendelige tidligt i vores liv, kan vise sig at stå i vejen for en god og frugtbar kontakt med andre mennesker - nu, da vi er et andet sted i livet. Du får gennem opmærksomheden
på dig selv valgmuligheder i forhold til, hvordan du vil og kan
indgå i forhold til andre mennesker. Gestaltterapien: I gestaltterapien er der fokus på den enkeltes eksistentielle ansvarlighed og valg. Før et menneske kan vælge, må hun blive opmærksom på, hvad valget står imellem. Denne bevidstgørelse og opmærksomhed på de mulige valg i livet er et af terapiens mål. Gestaltterapien viger som
udgangspunkt tilbage for at stille diagnoser.
Honorar: Kontakt: Mail: info@anettefogedschultz.com
|