|
Retræter
Dét, at tage på retræte – at trække sig tilbage fra verden for en tid – har været en vigtig del af den kristne tradition helt tilbage til Jesus selv. Evangelierne fortæller, at han af og til trak sig tilbage til øde steder for at finde fred og for at bede. Siden fulgte ørkenfædrene efter. De bosatte sig i ørkenen, hvor de levede et asketisk liv med fordybelse i troens liv. Så konsekvent
har de færreste nok lyst til tilbagetrækning, men en retræte
på blot et par dage fra dagligdagens mange gøremål
kan give den enkelte klarhed i tanken, fred i sindet, inspiration og
fornyede kræfter til at vende tilbage hverdagen. Retræterne vil tage udgangspunkt i de 7 ord, der kendetegner pilgrimmens liv: Enkelhed, langsomhed, stilhed, frihed, bekymringsløshed, fællesskab og spiritualitet. Livsvejen og medvandrerne. Ethvert menneske er på vej i livet. Vi har ønsker og forventninger til hvordan fremtiden skal forme sig. Vi har bagage med fra det liv, vi har levet. Undertiden kan vi synes, at vi har for meget at bære på. Måske ønsker vi at sortere i den bagage, som vi har med os fra begyndelsen. Gamle normer og værdier skal af og til tages op til revision, når de begrænser livets udfoldelse. Af og til skal vi på ny tage stilling til, hvad vi vil med livet. Måske skal der nyorientering til? Nye veje? Livet kan være så kort – så hvordan vil du leve i dag? Det er et vigtigt spørgsmål at stille sig selv på vejen! Undervejs
i livet møder vi medvandrere. Med dem deler vi livet. Dagen og
vejen. Glæder og sorger. Håb og bekymring. Som præst
og terapeut kan jeg under retræten være din medvandrer på
et stykke af den vej, der er din. Jeg kan hjælpe dig til opmærksomhed
på dig selv, så du tydeligere kan se, hvor du er, og så
du kan komme til klarhed over, hvor du ønsker at bevæge
dig hen. Respons
fra retrætedeltagere: Jeg følte
mig så meget mere rolig og veltilpas efterfølgende, og
blev også mere afklaret omkring nogle valg jeg må gøre
inden alt for længe……. Jeg har en følelse af
at være blevet ”rørt ved” – via dig og
den stemning, du formår at skabe – som af en engel, men
dog så utrolig virkelig og nærværende. Og ja, det
hele har været som en STOR gave… jeg til stadighed kan vende
tilbage til, tage frem og glædes over igen og igen… Så
en stor tak for en fantastisk oplevelse og for så vidt en ny begyndelse… Det er nu en uge siden, vi tog afsted fra Strynø. Det har været en fantastisk personlig oplevelse, at være på Retræte hos dig. At mærke stilheden, og på trods af den et utrolig stort fællesskab med de andre. Vi kendte ikke hinanden, og alligevel havde jeg en oplevelse af, at vi var hinanden nær. Anette, du skaber muligheden og rammerne for det fantastiske indhold. Det gør du særdeles godt! Den personlige samtale med dig, har hjulpet mig videre. Jeg vidste ikke, at det "fyldte" så meget i mig. Du hjalp mig til at være i dét, jeg ellers har lagt låg på. Du gjorde det på en god og nænsom måde. Tak for det! De fysiske rammer er gode og fine. Dine andagter i kirken var dejlige, jeg oplevede, at meget at det du sagde, var noget jeg personligt kunne tage med mig. Det gav mening og håb. Pilgrimsvandringen om søndagen, - så utrolig - at den quidning du indleder med, kan sætte så mange tanker og følelser i gang1 Det er svært, at skulle videregive, hvilken stor oplevelse det har været, og hvad det går ud på, overfor folk, der slet ikke er inde i tankegangen. Jeg fortalte til én om stilheden, "jamen, skulle I ikke snakke sammen, lære noget af hinanden". Til det kunne jeg kun sige, jeg er overbevist om, at alle deltagere lærte særdeles meget uden ord ! Vi lærte, fordi vi var åbne og tog imod, men det havde ikke været muligt uden dig Anette, som retræteleder. Endnu engang tak, for denne gang, og forhåbentlig på gensyn en anden gang! Anne-Mette Nielsen Tak for en - på flere måder - bevægende weekend på Strynø. Siden retræten har jeg haft fred med det, der var, og glæder mig til det, der ligger foran mig. Det er længe siden siden, jeg har oplevet så meget harmoni som i den forgangne uge. Jeg føler virkelig, jeg er kommet HJEM… Hanne Feddersen Når det hele bliver for meget og både sjælen og kroppen protesterer, fordi jeg trænger til fred og ro, hvor finder jeg så den stilhed, jeg længes efter? Det gør jeg bl.a. på en ø i det Sydfynske. Strynø f.eks. Fredag-lørdag-søndag i stilhed er måske ikke lang tid, men tid nok til at opleve noget af den ro, der er nødvendig. Ingen ord, ingen krav – bare stilhed. Rammerne i ”Det gamle Mejeri” er gode, øen selv indbyder til lange gå-ture i den forunderligste natur. Anette Foged Schultz´s morgen- og aftenandagter giver stof til eftertanke og stille bøn, og samtale med et lyttende og klogt menneske er i virkeligheden en gave for en, der er vant til altid selv at sidde på den lyttende side af bordet. Vel hjemme igen tænker jeg: Det virkede jo! Hvorfor mon jeg ikke kunne finde ud af at finde den stilhed inden det hele blev for meget? Sognepræst Peter Grarup.
Efterårets retræter : 10-12 oktober 7-9 november
Forår 2009 13-15 februar
13-15 marts
17-19 april
15-17 maj
Mail to: info@anettefogedschultz.com Hent brochure i PDF-format HER. Interesssante links: http://www.tv2fyn.dk/article/170320
Retræterne afholdes fra fredag til søndag. Der vil være mulighed for samtale med retrætelederen under retræten. Ellers foregår retræten i stilhed. Stilheden giver mulighed for fordybelse i dét, der er væsentligt for den enkelte – her og nu. Retræten kan blive en mulighed for den enkelte til at finde ind i et åndeligt rum. Et rum, som du bærer med dig - i dig selv. Døren til rummet åbnes i bønnen. Vi vil samles dagligt i kirken – morgen og aften - til andagt. Retrætestederne er placeret midt i smuk natur – tæt på havet - med mulighed for dejlige vandreture. Der er enkeltværelser. Der er plads til 6-10 deltagere på hver retræte. Tilmelding
sker ved henvendelse til mig og ved indbetaling af depositum på
1000,00 kr. til Kværndrup Andelskasse reg.nr. 5975 kontonr. 8011767
senest 14 dage efter tilmelding. Tilmelding er bindende. Depositum tilbagebetales
kun i tilfælde af sygdom.
Artikler Artikkel af Christian Nørr, Berlingske Tidende) Klostre, refugier, retræter, silent retreats... Antallet af udbydere, der tilbyder stilhed, vokser kraftigt i disse år. Et stigende antal danskere søger roen og tiden til fordybelse disse steder. Eksperterne kalder det en reaktion på det travle hverdagsliv og en længsel efter »indre ro«, men advarer samtidig mod at tro, at et enkelt kursus er nok. Stilhed er blevet en mangelvare, som stadig flere danskere efterspørger. I en hektisk hverdag er der ikke mange stillesteder eller stilleperioder. Det får et stigende antal danskere til at opsøge stilheden – både i hverdagen og mere ekstremt ved at melde sig på silent retreats, tage på retræter, besøge refugier og melde sig på kurser i stilhed. Ingrid Ortmann, psykolog og forfatter til flere bøger om stilhed, forklarer den øgede interesse med, at et voksende antal mennesker oplever, at de bliver syge og nedtrykte af konstant at være på. Der er ifølge psykologen en stigende ubalance mellem det uadvendte og »larmende« liv og det enkelte menneskes behov for stilhed i omgivelserne (ydre stilhed) og fraværet af forstyrrende tanker (indre stilhed: »Det er først nu, vi begynder at få øjnene op for, hvad det moderne menneske har brug for. Balancen mellem fuld fart frem og tid til stilhed og fordybelse er for mange mennesker vokset helt skæv. Så meget, at mange har glemt, hvad stilhed er. Ydre stilhed er første skridt til at opnå indre ro og stilhed. Hvis du opholder dig i et hus eller et sted, hvor der er stille, stemmes dit sind mod ro og fred. Når du er stille indeni, møder du dig selv. Det, du kan møde, når du er stille, er din kreativitet. Du møder her din indre stemme, der fortæller dig, hvad du har brug for, og hvad du ikke har brug for. Du kommer desuden i kontakt med din oprindelige følelse af glæde og fred, for i fravalget af de udadvendte og forstyrrende tanker, ligger kimen til fred og kærlighed, som er de to følelser, flest mennesker efterspørger og længes efter.« Ingrid Ortmann advarer mod at tro, at stilhed er noget, man opnår ved at læse et par bøger om stilhed eller meditation, tage på et enkelt silent retreat eller kurophold en forlænget weekend: »Der findes ikke noget quick fix, når det gælder stilhed. Hvis oplevelsen af indre stilhed skal være en varig del af livet og netop skabe en ny balance mellem udadvendt aktivitet og indre stilhed, kræver det daglig træning og fravalg af det, der skaber ubalancen, ellers har stilheden ikke mange chancer.« Sociolog Emilia van Hauen forklarer vores akutte mangel på stilhed med, at vi lever i en verden præget af »visuel trængsel«, konstante indtryk og krav om at forholde os til alt og alle. Vi skal tage stilling til OL, til Jeppe Kofod, kyllingen i køledisken, børnenes klasselærer, karrieren og vennernes liv. »Man må ikke bare melde sig ud og sige: »Det har jeg ingen mening om. Det ved jeg ikke noget om...« Alt skal der tages stilling til. Både på et indre og ydre plan. Det er der flere og flere danskere, der vender sig imod. De vil ikke kun leve et »ON-liv«, de vil også have »OFF-perioder«, hvor der ikke skal ske noget.« Fremtidsforsker Anne-Marie Dahl fra virksomheden Futuria, er enig i, at stilhed er en mangelvare og dermed en efterspurgt luksus for stadig flere danskere. Hun kalder behovet for stilhed for en af tidens »nye store modtrends«, men det er også en skræmmende følelse for mange, påpeger fremtidsforskeren: »Det er svært at være stille i et samfund, der kører på højtryk. Det kræver mod at trække stikket ud, når alle andre »larmer« videre. Angsten for at vågne op og opdage, at toget er kørt, ligger latent hos mange mennesker – især på arbejdsmarkedet, hvor man hele tiden skal være tilgængelig og omstillingsparat. Men ikke desto mindre vil flere mennesker i fremtiden stå af toget for en periode og så komme tilbage igen, der hvor de gerne vil være,« vurderer Anne- Marie Dahl.
Retræte (Artikkel af A.F.Schultz i Stiftsavisen marts 2008 nr. 42) Dét, at tage på retræte – at trække sig tilbage fra verden for en tid – har været en vigtig del af den kristne tradition helt tilbage til Jesus selv. Evangelierne fortæller, at han af og til trak sig tilbage til øde steder for at bede. Op igennem kristendommens historie har retræten, som skaber tid og rum for den enkeltes fordybelse og bøn, været en vigtig og nødvendig del af den kristnes liv. Hvorfor, kan man spørge? Ja, ganske enkelt fordi alle forhold – hvis de skal være levende og bestå – kræver tid og nærvær! Det gælder også forholdet til Gud. Vi lever i og af kontakten til hinanden: Af kontakten til og fællesskabet med dem vi holder af. Af kontakten til og fællesskabet med dem vi er kirke sammen med. Af kontakten til og fællesskabet på arbejdspladsen. Af kontakten til Gud. Og al kontakt er afhængig af, at du tager dig tid til nærvær. Så retræte er altså en mulighed for – i fællesskab med andre – at tage sig tid til mødet og samtalen med Gud. Mødet med Gud, som altid samtidig giver et møde med dig selv, kontakt til dig selv, fred med dig selv, som den du er. Det er der desværre ikke plads til at uddybe yderligere her, fordi den lille artikel her skal omhandle retræter: Hvorfor og hvordan? Det ovenstående siger lidt om ”hvorfor?”. I det efterfølgende vil jeg sige lidt om ”hvordan?”
Her er det, retræten kommer ind som en mulighed. At tage af sted et par dage for at give sig selv tid til eftertanke, fordybelse og bøn. På retræterne, som jeg bl.a. afholder i det sydfynske øhav, bruger jeg ofte symbolikken fra pilgrimstraditionen, der rummer enkle, bevægende billeder på menneskelivet: ”Hvor kommer du fra? Hvad bærer du med dig? Hvor er du på vej hen?” ”Har du tunge byrder at bære på – og hvad består de af?” Af og til slæber vi rundt på tanker, der undergraver livet, vi skal leve her og nu. Man kan ”tømme rygsækken”, som rummer de erfaringer, vi har gjort os gennem livet, og se, om det er nødvendigt – på vores videre færd – at bære det hele med? Retræten foregår i stilhed, hvad mange umiddelbart forholder sig lidt undrende til: Er det ikke svært at tie stille så længe? Og jo, det kan være svært, men vi gør det, fordi vi derved fritager den enkelte deltager for at skulle small talke sig igennem en weekend, hvor han møder mennesker, han aldrig har mødt før. Under måltiderne har vi meditativ musik, og det er min erfaring, at deltagerne hurtigt slapper af i formen, og nyder freden. Jeg holder andagter i den lokale kirke morgen og aften, og ellers står jeg til rådighed, hvis nogen skulle få brug for at vende tanker, der kommer op til overfladen i stilheden. Tanker, de ikke selv kan bære, eller som de bare har brug for at dele med et andet menneske. Som indledning til retræten fredag eftermiddag mødes vi og hilser på hinanden. Som afslutning, når vi bryder stilheden søndag inden frokost, taler vi lidt om hvad retræten har givet. Det er overraskende – også for mig – at der i dagene med stilhed opstår et fællesskab mellem deltagerne, som bliver meget synligt. I stilheden opstår der et sprog, gennem hvilket, meget kan udtrykkes.
|
