Mobil 30595002
|
Terapeut og teolog Jeg er 48 år og cand.theol. fra Københavns Universitet. Jeg er uddannet som psykoterapeut hos psykoterapeut, cand.theol. Bent Falk, hos psykolog Hanne Hostrup og hos Gestalt Organisation Los Angeles. Jeg praktiserer som psykoterapeut i Møllergade 24.2, Svendborg og i lægehuset i Stenstrup på Sydfyn, og samarbejder med Bent Falk om at uddanne præster, sygeplejersker og psykologer i gestaltterapi og sjælesorg. Mellem 1993-2006 har jeg været sognepræst i Kværndrup på Fyn, hvor jeg særligt har arbejdet med sjælesorg og med en fornyelse af gudstjenesten og det kirkelige liv. Pilgrim og præst Jeg har siden min første pilgrimsvandring til Santiago de Compostela i 1999 holdt foredrag landet rundt om livet set i perspektiv af pilgrimsvandringen og om kirken – set som pilgrimskirke - i opbrud og bevægelse. Jeg har været med til at formulere en pilgrimsteologi i protestantisk perspektiv, og jeg er med i det nordiske fællesskab af pilgrimspræster. I 2002 arrangerede jeg den første store offentlige pilgrimsvandring i Danmark, og jeg står bag pilgrimsvandringen på Fyn, som årligt afholdes i pinsen. Jeg har bl.a. skrevet ”Pilgrimsvandring for børn og unge”, udkommet på Religionspædagogisk Forlag sammen med kollegaen Elisabeth Lidell. Jeg er er bidragsyder til antologien ”Pilgrimsspor” med artiklen: ”Pilgrimsvandring: En bevægelse mod nyt liv.” og jeg har forfattet artikler og indlæg til bl.a. Kritisk Forum for Praktisk Teologi, Fyns Stiftsårbog og Stiftsavisen. Jeg er med i panelet på Religion.dk og medvirker i DRs program om pilgrimsvandring til Santiago de Compostela. Når pilgrimsvandringen har optaget mig så meget, er det fordi den giver et enkelt og tydeligt billede på livet, vi lever. Hvad er livet? Det er som en vandring fra fødsel til død. Det vil sige: Livet er ikke uendeligt – hvordan vil du leve det? Undervejs – på vejen som i livet – er noget af det, der har størst betydning for et menneske, dét at have mennesker at følges med. Medvandrer. Mødet med medmennesket, fællesskabet med andre, er med til at give livet indhold og retning. Mening og mål.
Gode Links:
Gestaltterapeutisk
Forum i Danmark Gatla
Viborg
Pilgrimscentrum Pilgrimsvandring
Pilegrims
Info http://www.dr.dk/P1/Vita/Udsendelser/2008/06/22124121.htm Danmarks Radio udsendelse.
|